|
| |
|
Internationalt Sekretariat ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Formålet med NCE's deltagelse i internationalt arbejde er
1. at bistå erhvervsskolerne i Danmark i deres fortsatte internationalisering, eksempelvis gennem støtte i udmøntningen af Københavnererklæringen i Danmark 2. at øge kvaliteten af og få inspiration til NCE's nationale opgaver, samt at deltage aktivt i internationaliseringen som en nødvendig dimension af en moderne organisations videnindsamling og -spredning 3. at styrke NCE's placering som aktør på systemudviklingsområdet, og fungere som sekretariat for og sammensætte teams til løsning af systemudviklingsopgaver 4. at varetage videnproduktion/opsamling/spredning på området 5. at varetage kontakterne til UVM og Cirius og til ETF, CEDEFOP og andre agenturer og konsulentfirmaer
Ambitionen er at være på forkant med udviklingen i europæisk erhvervsuddannelse såvel på det pædagogiske som på det læringsmæssige område.
Visionen er at udgøre et centralt forankringspunkt for viden om internationale erhvervsuddannelser og -læreruddannelser, og at formidle denne viden videre til nationale erhvervsskoler i en umiddelbar brugbar form og samtidig kunne informere både på EU og internationalt plan om det danske erhvervsuddannelsessystem.
Vores aktiviteter spænder vidt mellem detaljerede analyser og studier og udviklingsprojekter i forskellige primært europæiske lande over studiebesøg og internationaliseringsaktiviteter i Danmark. Generelt arbejder vi indenfor hele det erhvervspædagogiske felt og har ekspertise indenfor så forskellige temaer som implementering af reformer og kapacitetsopbygning i forskellige lande, erhvervslæreruddannelse, frafaldsproblematikker, integration af indvandrere, transnational mobilitet, kvalitet, vejledning etc. - alt naturligvis i et internationalt perspektiv.
NCE's internationale aktiviteter opdeles i følgende hovedområder: |
|
Analyseopgaver omhandler primært forskellige aspekter af erhvervspædagogisk forskning og udvikling. Opgaverne udføres for Undervisningsministeriet, Nordisk Ministerråd, EU Kommissionen, Cedefop og ETF (European Training Foundation). Ofte udføres opgaverne i samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark og i de øvrige EU-lande, herunder de nye medlemslande fra Øst- og Centraleuropa. Endvidere udfører NCE en række opgaver i forbindelse med Københavnerprocessen både nationalt og på europæisk plan. Opgaverne varierer i høj grad og kan spænde over temaer som erhvervslæreruddannelse, integration af indvandrere, transnational elevmobilitet, kvalitet, vejledning etc. - men er alle karakteriseret ved at have et internationalt perspektiv.
Formålet med analyseopgaverne er at placere NCE som en kvalificeret partner i den erhvervspædagogiske forskning og udvikling. Opgaverne sikrer NCE adgang til den nyeste viden på området, og NCE's medarbejdere får adgang til et internationalt netværk af eksperter, der er af afgørende betydning for kvaliteten af NCE's rådgivning til erhvervsskolerne i Danmark. Samtidig er analyserne ofte med til at kvalificere den politiske proces og giver derved NCE en mulighed for indflydelse på det forberedene arbejde, der gennemføres for egentlige politiske belsutninger tages.
I højre side af skærmen er sekretariatets opdaterede referenceliste over gennemførte analyseprojekter vedhæftet. |
Udviklingsprojekter er specifikke projekter, hvori NCE's viden og ekspertise indgår i en samlet projektleverance. Opgaverne varetages som indtægtsdækket virksomhed.
I nogle situationer kan NCE stå for leverancen alene, men oftest er NCE en del af et internationalt konsortium, hvor vi samarbejder med private konsulentfirmaer og en eller flere erhvervsskoler om udviklingsprojekter i andre lande. NCE råder aktuelt over ca. 10 medarbejdere med international erfaring, der kan påtage sig forskellige opgaver i relation til opbygning og modernisering af erhvervsuddannelsessektoren og capacity building i forbindelse med lærerkvalificering. Projekterne finansieres bl.a. af Danida, EU-kommissionen og de nationale myndigheder.
I de senere år har NCE været involveret i projekter i lande såsom Tyrkiet, Kroatien, Rumænien, Bulgarien, Kosovo, Albanien og Eritrea. I højre side af skærmen er en opdateret og uddybet referenceliste over gennemførte udviklingsprojekter vedhæftet.
|
|
DEL er en del af en række netværk nationalt såvel som internationalt. Heriblandt kan nævnes TTnet, som koordineres fra Internationalt Sekretariat. TTnet - Training of Trainers Network - er et europæisk netværk, som organiseres og koordineres fra CEDEFOP (Europæisk Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) i Thessaloniki. Netværket giver nationale nøgleaktører og beslutningstagere mulighed for at udveksle viden, best practice og ekspertise vedrørende uddannelse og træning af erhvervsskolelærere og trænere i virksomheder. I kraft af NCE's position som national TTnet-koordinator siden 1998, er NCE ansvarlig for at opbygge og vedligeholde et nationalt netværk med interessenter fra eud-området. TTnet Danmark har sin egen hjemmeside - www.ttnet.delud.dk, hvor man kan få yderligere information om TTnet Danmark, samt om det arbejde, der pågår på europæisk plan. På baggrund af den gængse politiske dagsorden involveres TTnet hvert år i forskellige tematiske projekter, som de forskellige nationale netværk deltager i.
Et andet vigtigt netværk, som ligeledes er forankret i Internationalt Sekretariat er Nordisk Yrkespedagogisk Netværk. NCE har været aktivt involveret i nordisk samarbejde i mere end 30 år og har i den forbindelse medstiftet netværket. Nordisk Yrkespedagogisk Netværk planlægger og afholder bl.a. konferencer omkring forskellige temaer. Disse konferencer afholdes hvert andet år. |
En relativ ny, men voksende aktivitet i Internationalt Sekretariat er studiebesøg. Besøgene kan være af kortere eller længere varighed og for grupper af meget varierende størrelse og type, men finder typisk sted NCE's lokaler.
NCE udbyder deciderede træningsprogrammer af flere ugers varighed med fokus på det danske læreruddannelsessystem primært med undervisning i NCE's egne lokaler, men også med besøg på skoler, virksomheder etc. af relevans for den pågældende gruppe. Programmerne skræddersyes til de enkelte grupper, og forventninger og ønsker afstemmes løbende under besøget. Finansieringen af denne aktivitet sker oftest som en del af udviklingsprojekter, hvor studiebesøg er indlagt i budgettet, men kan også finansieres ved hjælp af andre typer af EU-midler. Et eksempel på et program er vedhæftet.
NCE arrangerer ydermere skrædersyede studieture af kortere varighed til forskellige EU-lande med et specifikt tema af interesse for den pågældende gruppe. Vi har eksempvis arrangeret og gennemført studieture til Berlin og Amsterdam for Integrationsministeriet med integration og fastholdelse som tema. Et eksempel herpå er vedhæftet i skærmens højre side. |
|
|
|
|
|
| |
|